At spise "normalt" og NOK??

Ja; hvornår kan man egentlig sige, at man spiser normalt? Hvem definerer hvad det indebærer at spise normalt? Vil det absolut sige at spise kartofler med brun sovs og flæskesteg, samt sødmælksfranskbrød med tandsmør? ..
Måske var det sådan for 30 år siden, men det vil jeg altså tillade mig at sige, at det ikke er længere!

Tiderne ændrer sig, og det gør madvanerne også. Se bare på kostpyramiden som vi har kendt den i så mange år - den er pludselig blevet taget op til revision. Hvorfor? -Fordi tiderne ændrer sig!

Hver uge er det noget nyt der er "in". Nye slankekurer, der duer! Den ene uge skal man spise Low Carb High Fat og undgå kulhydrater fuldstændigt for i stedet at smæske sig med fedt! - Den anden uge er fedt ét stort FY-ord! Hvad skal man så forholde sig til?! HVEM HAR RET? 

For at tage et eksempel...
Der findes manden på 50 år, som for intet i verden vil undvære sin daglige skål havregryn og fem rugbrødsmadder, for ikke at forglemme det ordentlige læs kartofler der hver aften skovles ind med stor glæde; - men aldrig kunne finde på at spise et stykke frugt, med mindre det var fordi det var beklædt med fløde og sukker.. Og så findes der fitness-entusiasten på 25 år, som hver morgen drikker en stor smoothie på spinat, bananer og frosne bær, nyder en stor portion kyllingesalat til frokost; og eksperimenterer med diverse grøntsags-alternativer til danske retter om aftenen. Begge har et sundt BMI, hverken for højt eller for lavt, og det samme med fedtprocenten og muskelfordelingen. HVEM HAR MEST RET? Hvem lever egentlig sundest når det kommer til stykket?

Jeg er bare irriteret over hele tiden at få smidt i hovedet "om jeg da ikke snart skal til at spise normalt?" fordi jeg spiser jo ikke brød og kartofler! .. Øh undskyld men hvor står den regel skrevet, at man SKAL spise brød og kartofler? Hvad hvis jeg hellere vil have gulerødder og bananer?

..Jeg ved selvfølgelig godt, at kroppen har brug for en bestemt fordeling af kulhydrater, fedt og protein osv.. Men når det kommer til stykket - er det så ikke vores eget valg hvad vi propper i munden?

Det er lidt et farligt emne at komme ind på, når man har en spiseforstyrrelse, det er jeg godt klar over - for som sagt - man har stadig et BEHOV, der skal dækkes. Mange spiseforstyrrede har en tendens til at være noget eller helt og aldeles fedtforskrækkede, og kroppen har altså brug for fedt (siger jeg...) Men jeg er bare af den holdning, at en kalorie, i sidste ende, er en kalorie. Forskellige kroppe har brug for forskellige mængder mad osv.. Men om man får 100 kalorier fra 2 stykker chokolade eller 1/2 banan giver i sidste ende det samme..

Jeg ved godt at der nok er mange der ikke er enige med mig i det her emne, så undskyld på forhånd hvis jeg støder nogen - men det er jo bare MIN mening..

Line