tirsdag den 13. oktober 2015

Positive ting ved 'recovery'

Nedenfor ser I en liste, jeg har lavet (og som jeg minder mig selv om igen og igen, når det bliver svært) af de positive ting ved at vælge recovery:



1) Man ligner et menneske og ikke et skelet

2) Man kan rent faktisk bestemme over sit eget liv, og ikke bo på psykiatrisk afdeling

3) Man kan ligge ned, uden at det gør ondt, og uden at man behøver at ligge på en speciel trykaflastende madras!

4) Man kan sidde på en stol uden at skulle sidde på en kæmpe pude

5) Man slipper for at folk vender sig om på gaden efter én

6) Man fryser ikke som en lille hund konstant, på trods af de tyve lag tøj man har på

7) Man har energi til at gå på arbejde

8) Man kan studere og rent faktisk læse en bog og koncentrere sig om hvad der står i den, fordi hjernen omsider får nok energi til at fungere optimalt.

9) Bagdel og babser ;-)

10) Man har muligheden for at få børn engang

11) Man er rent faktisk i stand til at dyrke motion UDEN at blive svimmel og risikere at besvime

12) Man kan redde sit hår UDEN at halvdelen af det falder af

13) Man kan købe tøj andre steder end i H&Ms børneafdeling

14) Man kan få en kæreste (for det ER altså de færreste drenge, der tænder på et skelet)

15) Man kan gå i jeans uden at det ligner baggy-pants

16) Man kan slappe af og se Netflix en hel dag hvis man har lyst! Der er nemlig ingen indre dæmon, der fortæller én, at man skal være igang 24/7.

17) Man kan have et socialt liv og alt hvad det indebærer

18) Man kan spise ude uden at risikere et mentalt sammenbrud

19) Man kan spise chokolade, og chokolade er guds gave til mennesket

20) Man kan opbygge en selvtillid. Dermed ikke sagt at man kommer til at elske sig selv i det sekund man når normalvægt - men det bliver bestemt ikke bedre jo tyndere man er!

.. Der er mange andre POSITIVE sider af recovery, og set ved siden af hvor FÅ gode ting der er ved at være fanget i anoreksien - så er det bare IKKE det værd at være tynd som et kosteskaft! så PLEASE - gør dig selv i tjeneste og VÆLG recovery!

Line

Ingen kommentarer:

Send en kommentar