Jeg har taget (meget) på i vægt. Jeg er ikke længere anorektisk at se på, og mit BMI er sådan set heller ikke længere under kriterierne for "anoreksi", men jeg bliver nødt til at slå noget fast, en gang for alle; for det er nemlig sådan, at mange "raske" mennesker tror at normalvægtig = rask, og der må jeg sætte foden ind, for sådan er det IKKE!
Det her er måske den aller sværeste del af "recovery". Ingen kan længere SE på dig, at du er syg. Før havde jeg ligesom en undskyldning, fordi alle kunne se på mig, at jeg var sygeligt tynd. Men det er jeg ikke længere. Men jeg har stadig problemer. Jeg tæller stadig kalorier og VED, at jeg ikke får hvad jeg burde. Jeg er stadig fedt- og kulhydratsforskrækket, og spiser meget ensidigt. Jeg har stadig mad i tankerne 24/7, jeg har stadig et ønske om at tabe mig igen, og jeg kunne blive ved med at nævne ting, som alle er karakteristiske ved en spiseforstyrrelse. For spiseforstyrrelser kommer i alle størrelser. Jeg er ikke længere anorektisk tynd, men jeg har stadig anorektiske tanker og handlemønstre. Man kan nærmest sige at jeg er "en normalvægtig anorektiker". Og det er måske lidt det samme som at være en ædru alkoholiker? Jeg ved det ikke.
Jeg er ikke i tvivl om, at det her er noget, der vil komme til at fylde noget til en vis grad, gennem hele mit liv. Men jeg har selvfølgelig stadig et ønske om, at det skal komme til at fylde MINDRE. Lige nu ligger det stadig så dybt i mig, og anoreksien er "det trygge" og det jeg kender til. Jeg har med andre ord rigtig svært ved at give slip på anoreksien; dybest set fordi jeg skal til at finde ud af 'uden anoreksien - hvem er jeg så?'
På billedet ses næsten 15 kilos forskel
Jeg er ikke rask endnu - langt fra. Måske har jeg det sværere psykisk end nogensinde; fordi jeg skal til at finde mig til rette i en krop, jeg på ingen måder har lyst til at leve i. Men jeg arbejder på det, og jeg er allerede kommet langt. Det er bare meget vigtigt for mig, at slå fast, at psykiske sygdomme altså ikke altid er SYNLIGE på samme måde som et brækket ben - men derfor skal de stadig tages alvorligt.
Line
Ingen kommentarer:
Send en kommentar